Nyt fra Børneteaterudvalget 2021/2022

Højby august 2021.

Børneteaterudvalget i Teater og Musik Odsherred er nu klar med børneteatersæson 2021/2022.

Det bliver forhåbentligt nogle spændende, sjove samt lærerige og inspirerende forestillinger, som de 3855 skoleelever, børnehavebørn, vuggestuer og dagplejebørn samt deres voksne i Odsherred    vil komme til at opleve. 

I denne sæson kommer 20 teatergrupper fra hele landet med et stort repertoire af teaterstykker.

I alt 61 forestillinger.

Ekstra forestillinger er der også blevet plads til. Denne gang for 0-2. klasse.

Det lille Turnèteater, topper med 10 forestillinger af stykket, OM IKKE AT BLIVE ÆDT.

Herefter kommer Randers Teater med 6 forestillinger af, Hattemågen, og 2 stk.,Drømmen om Amerika.

Sneøjne, af teatergruppen Gazart spiller 7 gange for vuggestue-og dagplejebørn.

Andersens Kuffert Teater spiller forestillingen, Trolde, 5 gange, mens de øvrige teatergrupper fremfører mellem 1 og 5 stykker hver. 

Billedmateriale til de forskellige forestillinger, kan man hente på teatrenes hjemmesider.

Alle forestillinger spilles om formiddagen, så børnehavebørn, dagplejebørn, vuggestuebørn og skolebørn får glæde af 1 forestilling hver.

Odsherred Kommune yder tilskud, så børnene på den måde får en gratis teateroplevelse.

I øvrigt begynder børneteatersæsonen den 8. september 2021 med forestillingen, Hattemågen, spillet af Randers Teater, og afsluttes den 19. april 2022 med forestillingen, Offside, af gruppen HiLS DiN MOR.

Familieforestillinger har børneteaterudvalget i år sat på plakaterne med i alt 11 stykker.

Her kan børn og deres voksne sammen komme i teater og få en fælles oplevelse.

 Forestillingerne opføres på søndage eftermiddage samt i skolernes efterårsferie, vinterferie og påskeferie.

Spillestedet er  Odsherred Teater  Algade 36 4500 Nykøbing Sj.

I programmet med familieforestillinger finder man omtale og tidspunkter for forestillingerne.

Med venlig hilsen

Britta Skov

For evt. yderligere oplysninger kan jeg kontaktes på 59303002 / 20876577